«
»

Om siden

2009 går på hæld

af Isak Krab Koed | 23. december 2009 | Endnu ingen kommentarer

År 2009 går på hæld. Tak til dem, der har fulgt med på bloggen i de forløbne fem måneder og kommenteret mine indlæg på Facebook og andre steder. Husk, at det også er tilladt at benytte kommentarfunktionen på selve bloggen. Tak til dem, der bare har læst med i tavshed. Og tak til dem, der ikke har fulgt med, men som alligevel på et tidspunkt endte herinde ved et tilfælde og læste et indlæg eller to. Jeg håber, at mine skriverier vakte nogle tanker og måske endda eftertanker, I kunne bruge til noget.

Jeg beklager, at mine “regelmæssige kommentarer og links inden for politik og samfund i al almindelighed” ikke blev helt så regelmæssige, som jeg selv havde troet det muligt – men sådan er det nu engang, når man har studier, Venstres Ungdom, korrekturlæsning og webdesign med meget mere at passe. Ambitionen i det nye år er et indlæg om ugen – heraf vil det indlæg, jeg skriver den sidste uge i måneden, fra nu af være en linksamling med mine bud på månedens bedste artikler om politik og samfundsrelaterede problemstillinger, selvfølgelig garneret med mine kommentarer.

I anledning af julens (og siden eksamens) komme leges der stilleleg på Krablog til ultimo januar. Når jeg igen tager bladet fra munden, bliver det med nye spændende emner, der som vanligt vil blive kritisk belyst og diskuteret på grundlag af de borgerlig-liberale værdier. Blandt andet temaer som åbenhed og demokrati (set i sammenhæng med Offentlighedskommissionens arbejde) og beherskelsen af den politiske dagsorden (et emne, som jeg netop nu skriver opgave i på universitetet) står for skud.

Glædelig jul!

Del denne side
  • email
  • Facebook
  • Twitter
  • Live
  • Google Bookmarks
  • del.icio.us
  • Digg

Sig frem

Kommentér indlægget nedenfor eller trackback det fra din egen side. Du kan også få kommentarerne til dette indlæg som RSS.

Ordet er frit, men tal venligst ordentligt og hold dig til emnet. Spam og reklame accepteres ikke.

:

:


«
»