Claus Hjort Frederiksen reagerer nu på det interview med Helle Thorning-Schmidt i Berlingske Tidende, som jeg forleden kommenterede under overskriften Helle T. bekender kulør:

Hjort: Thorning-Schmidt er arrogant og gammeldags (Information)
“Det er en lidt arrogant holdning at tro, at man kan sidde på en piedestal inde på Christiansborg og bestemme, hvad der er godt for de enkelte mennesker, og være meget klogere til at leve folks liv, end borgerne selv er. [...] Helle Thorning-Schmidts indgangsvinkel er, at hun vil regulere med udgangspunkt i enkeltsager. Den tankegang er håbløst forældet [...] og vil kun føre til mindre frihed og flere standardløsninger.”

Hvor er det dog i grunden fortrinligt sagt!

Pia Kjærsgaard er inde i en god periode og kritiserer Statens Kunstfonds livsvarige kunststøtte, ligesom jeg også selv har gjort det tidligere i en kommentar, der lægges ud på bloggen her i morgen, men som allerede nu kan læses på Venstres Ungdoms hjemmeside: Sæt pris på kulturen. Den mest rammende kommentar til Statens Kunstfonds livsvarige ydelse (og konceptet statskunst i det hele taget), som de fleste liberale sikkert kan nikke genkendende til, bliver dog givet af sociologen Henrik Dahl, som bemærker det betænkelige i, at statsstøtten til visse kunstprojekter sætter markedskræfterne ud af spil:

Kjærsgaard kontra kunstfonden (Information)
“Jeg synes mere principielt, at det er et problem, at markedet bliver sat ud af spil. I de eksempler, jeg kender til, betyder det bare, at det bliver dyrere og dårligere. Når du sætter markedet ud af spil, om det så er ved produktion af skibe, landbrugsprodukter, billeder eller musik, så skåner du producenterne for kritik.”
- Henrik Dahl

Sådan, hr. Dahl!

Del dette indlæg

•