«
»

Kommentarer

Helle T. bekender kulør

af Isak Krab Koed | 4. august 2009 | Endnu ingen kommentarer

Det er vel nok befriende, når politikere af og til tør sige, hvad de mener:

Jeg er blevet stærkere og dygtigere med ansvaret (Berlingske Tidende)
“Jamen nu tror jeg jo på, at de allerfleste samfundsproblemer kan løses ad politisk vej. [...] Det handler bare om, at vi ikke har fundet de rigtige løsninger endnu. Jeg tror på, at politik kan forandre verden. [...] Der er utrolig mange samfundsområder, hvor vi har brug for mere politik og ikke mindre politik.”
- Helle Thorning-Schmidt

Enkeltsagspolitik – det, vi andre kalder populisme – får hun legitimeret ved at påpege, at det netop er enkeltsagen, der eksemplificerer det generelle, samt ved at sige noget om, at politikerne helst skal tage udgangspunkt i borgernes hverdag og ikke blive for teknokratiske. Retorisk velgennemtænkt, men i realiteten noget sludder, for hvis det er i orden at lovgive på grundlag af enkeltsager og ikke så meget andet, som det ofte gøres nu om dage, både i de såkaldte “særlove” og når politikerne pludselig kaster sig over et nyt emne som følge af en agurketidsramt mediemastodonts momentant intensive fokus på én sag, ét menneske, ét tilfælde, ja, så bliver vi ganske enkelt aldrig færdige.

Men så løser vi vel problemerne hen ad vejen, sag for sag og lov for lov? Måske i enkelte tilfælde, men langtfra altid. Lovgivning har nemlig en tendens til – med misforståelser, huller, uhensigtsmæssigheder, bureaukratiske monitoreringsenheder og lignende – at skabe nye problemer til erstatning for dem, de er sat i verden for at løse.

Enkeltsager kan udmærket bruges til at skabe fokus på og eksemplificere en problemstilling, men det bør udelukkende resultere i lovgivning, hvis enkeltsagen repræsenterer ikke kun sig selv, også en generel og almindeligt udbredt problematik.

I det hele taget er der dog tale om et interessant interview, hvor Helle Thorning også får sagt et og andet, der er værd at lytte til, hvis man vil forstå hendes personlige motivation som politiker.

Del denne side
  • email
  • Facebook
  • Twitter
  • Live
  • Google Bookmarks
  • del.icio.us
  • Digg
Tags:, , , ,

Sig frem

Kommentér indlægget nedenfor eller trackback det fra din egen side. Du kan også få kommentarerne til dette indlæg som RSS.

Ordet er frit, men tal venligst ordentligt og hold dig til emnet. Spam og reklame accepteres ikke.

:

:


«
»