Og det er forståeligt. Landet har fået ny statsminister, der godt nok har regeret i nogen tid nu, men alligevel først for alvor er trådt i karakter som statsmand efter klimatopmødets afvikling, så der er uden tvivl masser af vigtige spørgsmål at få besvaret. Hvad vil han? Hvordan vil han det – og hvorfor? Ikke mindst står et spørgsmål centralt i den nuværende situation, hvor 00′ernes uafbrudte højkonjunktur er afløst af en eksploderende statsgæld og økonomisk ustabilitet i hele verden: hvordan vil Løkke få Danmark igennem krisen?

Så langt, så godt. Problemet opstod, da pressefolkene åbnede munden, for hvad spurgte de om? Jo, de ville såmænd vide, om statsministeren sov godt om natten. Og hvordan gik det med hans børns lektielæsning? Mon de kunne klare at tage et par dage fri fra skole for at tage på ferie med mor og far? Og gad vide, hvad statsministeren lavede på Tenerife? Gudfader bevares. Løkke svarede beredvilligt og humoristisk på spørgsmålene, men det var tydeligt, at han hellere ville tale om noget andet. Således forsøgte han adskillige gange at dreje samtalen hen på det, der efter hans mening betød noget.

Det er naturligvis økonomien, jeg tænker på – og det konvergensprogram, regeringen fremlægger inden længe. Et program, der vil åbenbare den økonomiske situation i dens fulde omfang og skitsere den vej, regeringen vil gå i forsøget på at få Danmark sikkert ud på den anden side. Et program, der skal sørge for, at vi overholder de EU-krav, der gælder for det økonomiske samarbejde – og ikke mindst et program, der uundgåeligt vil medføre besparelser og nedskæringer i årene fremover. Det lykkedes ikke helt for Løkke at få pressen til at interessere sig for sagen. Der var andre emner, der havde større betydning for pressens oplags- og seertal.

Eller også syntes de fremmødte pressefolk bare, at konvergensprogrammer er lidt for komplicerede til at kunne forklares for for læsere og seere? Op på hesten. Lad os se en seriøs nyhedsformidling, der ikke negligerer vor generations presserende udfordringer, selv om de er for omfattende til, at det altid lader sig gøre at dække dem fyldestgørende uden at sætte sig grundigt ind i sagerne, fordi man i modsat fald vil vide for lidt til at kunne stille de kritiske, dybdeborende og præcise spørgsmål, der holder magthavernes sortsnakkeri i ave og leverer reelt indhold til befolkningen.

Medgivet, det er svært at levere ordentlige nyheder -  og desværre skyldes det ikke kun mediernes egne forsimplinger og overspringshandlingslignende lad os tale om noget andet-prioriteringer, når lokummet brænder, og økonomien sejler. Det skyldes også, at politikerne leger med. For Lars Løkke Rasmussens vedkommende betød debatten om hans børns fritagelse fra undervisningen for eksempel, at pressen helt glemte at forholde sig kritisk til udmeldingerne om konvergensprogrammet, der er lige på trapperne. Det var han givet vis taknemmelig over, for hvor længe har det ikke været tilfældet? Så lang tid kan det da ikke tage regeringen at gøre status over dansk økonomi, kunne journalisterne have konstateret – for derefter at stille det oplagte opfølgende spørgsmål: så er det ikke snarere sådan, at I udmærket godt ved, hvordan situationen ser ud, men ikke kan finde fælles fodslag med Konservative med hensyn til, hvordan den skal håndteres?

Se, det kunne have været et interessant spørgsmål. Ligesom det kunne være spændende at høre Villy Søvndals svar på et spørgsmål, der lyder i omegnen af “hvad laver du ellers, når du ikke fordømmer lokale forældrearrangementer i de landsdækkende medier?” Forstå mig ret, naturligvis er det et skråplan at indrette samfundet efter forældede normer for køn og seksualitet.

Alligevel er udtalelsen, der faldt i relation til et forældremøde for mødre på Holbergskolen, tåbelig. For det første, fordi den falder sporenstrengs efter det indledende mediepip, helt uden forudgående refleksion og research. At fare i blækhuset, inden man har hold på de mest basale oplysninger i en sag, er aldrig klædeligt for en politiker, der af folket er valgt til at lede landet med kløgt og omhu. For det andet, fordi den måde, hvorpå forældremøder afvikles i lokalsamfundene, hvor uhensigtsmæssigt det end måtte ske, ganske enkelt ikke er Christiansborgpolitikernes ansvar. Håndteringen af konkrete problemstillinger på enkelte skoler er skolernes eget område. Ikke politikernes. Og for det tredje, fordi Søvndal burde have langt vigtigere ting at tage sig til.

Rønn om Danmark: For meget stat og for lidt borger (180Grader)
“Der er alt for meget stat og alt for lidt borger. Hvis man kommer lidt ud over slagordene, så er samfundet i alt for høj grad blevet præget af forkælelse, og alle partier har været med til det. Dét, vi skal have tilbage, er glæden og ansvarsfølelsen overfor sit eget liv, arbejde, familie og samfundet.”
- Birthe Rønn Hornbech

Netop som jeg lancerer Krablog, pøser Birthe Rønn Hornbech vand på min mølle i ret og pligt-diskussionen, jeg nævnte i første indlæg her på bloggen. Det virker næsten som aftalt spil, ikke sandt? Men et er selvfølgelig, hvad man siger – noget andet er, som 180Grader påpeger, hvad man gør.

Leder: For meget snak, for lidt handling (180Grader)
“Det er én ting at gennemskue, at det danske samfund er præget af krævementalitet, hjælpeløshed og uvirksomhed – det er tilsyneladende noget helt andet at gøre noget ved det [...] På et eller andet tidspunkt må de partipolitiske og parlamentariske hensyn vel vige for Birthe Rønn Hornbechs egentlige holdninger. I sidste ende er det jo rent faktisk folketingsmedlemmernes ret at stemme som deres samvittighed og overbevisning byder dem det. Det står i Grundlovens §56, hvis nogen skulle være i tvivl.”
- 180Grader

Ja tak. Naturligvis skal politikerne sige, hvad de gør og gøre, hvad de siger. Det siger – hvis jeg må bruge det udtryk – sig selv. Ikke desto mindre er det at lade sig interviewe med overskriften “Rønn ønsker liberal revolution” mildest talt også et signal, der vil noget, især i en parlamentarisk situation som den nuværende, hvor V og K er afhængige af DF’s stemmer. Dertil kommer, at udmeldingen efter al sandsynlighed er koordineret med Lars Løkke – jo, mon ikke?

I så tilfælde kan udmeldingen måske ses som Løkkes forsøg på at få luftet den i Foghs regeringstid lettere undertrykte liberalisme – på en måde, så det hele ikke falder tilbage på ham selv, når han skal brænde igennem ude i stuerne. Lidt i stil med den kampagne for det personlige ansvar, daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i sin tid lancerede. Kilden til interviewet er som sagt Kristeligt Dagblad:

Rønn ønsker liberal revolution (Kristeligt Dagblad)
“Vælgerne skal vækkes af deres tornerosesøvn ved en liberal kulturrevolution. Danskerne skal opdrages til at tage større personligt ansvar. Forholdet mellem stat og borger er det helt grundlæggende politiske spørgsmål.”

Og det er bare Kristeligt Dagblads indledning. Det er stærke sager!