Hjort: Thorning-Schmidt er arrogant og gammeldags (Information)
“Det er en lidt arrogant holdning at tro, at man kan sidde på en piedestal inde på Christiansborg og bestemme, hvad der er godt for de enkelte mennesker, og være meget klogere til at leve folks liv, end borgerne selv er. [...] Helle Thorning-Schmidts indgangsvinkel er, at hun vil regulere med udgangspunkt i enkeltsager. Den tankegang er håbløst forældet [...] og vil kun føre til mindre frihed og flere standardløsninger.”

Hvor er det dog i grunden fortrinligt sagt!

Pia Kjærsgaard er inde i en god periode og kritiserer Statens Kunstfonds livsvarige kunststøtte, ligesom jeg også selv har gjort det tidligere i en kommentar, der lægges ud på bloggen her i morgen, men som allerede nu kan læses på Venstres Ungdoms hjemmeside: Sæt pris på kulturen. Den mest rammende kommentar til Statens Kunstfonds livsvarige ydelse (og konceptet statskunst i det hele taget), som de fleste liberale sikkert kan nikke genkendende til, bliver dog givet af sociologen Henrik Dahl, som bemærker det betænkelige i, at statsstøtten til visse kunstprojekter sætter markedskræfterne ud af spil:

Kjærsgaard kontra kunstfonden (Information)
“Jeg synes mere principielt, at det er et problem, at markedet bliver sat ud af spil. I de eksempler, jeg kender til, betyder det bare, at det bliver dyrere og dårligere. Når du sætter markedet ud af spil, om det så er ved produktion af skibe, landbrugsprodukter, billeder eller musik, så skåner du producenterne for kritik.”
- Henrik Dahl

Sådan, hr. Dahl!

Jeg er blevet stærkere og dygtigere med ansvaret (Berlingske Tidende)
“Jamen nu tror jeg jo på, at de allerfleste samfundsproblemer kan løses ad politisk vej. [...] Det handler bare om, at vi ikke har fundet de rigtige løsninger endnu. Jeg tror på, at politik kan forandre verden. [...] Der er utrolig mange samfundsområder, hvor vi har brug for mere politik og ikke mindre politik.”
- Helle Thorning-Schmidt

Enkeltsagspolitik – det, vi andre kalder populisme – får hun legitimeret ved at påpege, at det netop er enkeltsagen, der eksemplificerer det generelle, samt ved at sige noget om, at politikerne helst skal tage udgangspunkt i borgernes hverdag og ikke blive for teknokratiske. Retorisk velgennemtænkt, men i realiteten noget sludder, for hvis det er i orden at lovgive på grundlag af enkeltsager og ikke så meget andet, som det ofte gøres nu om dage, både i de såkaldte “særlove” og når politikerne pludselig kaster sig over et nyt emne som følge af en agurketidsramt mediemastodonts momentant intensive fokus på én sag, ét menneske, ét tilfælde, ja, så bliver vi ganske enkelt aldrig færdige.

Men så løser vi vel problemerne hen ad vejen, sag for sag og lov for lov? Måske i enkelte tilfælde, men langtfra altid. Lovgivning har nemlig en tendens til – med misforståelser, huller, uhensigtsmæssigheder, bureaukratiske monitoreringsenheder og lignende – at skabe nye problemer til erstatning for dem, de er sat i verden for at løse.

Enkeltsager kan udmærket bruges til at skabe fokus på og eksemplificere en problemstilling, men det bør udelukkende resultere i lovgivning, hvis enkeltsagen repræsenterer ikke kun sig selv, også en generel og almindeligt udbredt problematik.

I det hele taget er der dog tale om et interessant interview, hvor Helle Thorning også får sagt et og andet, der er værd at lytte til, hvis man vil forstå hendes personlige motivation som politiker.