Hvorfor i alverden støtter danskerne så et sådant forslag? Det er dagens gåde for undertegnede. Skatteministeren kalder forslaget for et “misundelsesforslag”. Vil det sige, at danskerne også vælger at støtte forslaget på baggrund af jantelovsmotiver og misundelse – eller er det snarere på baggrund af en manglende viden om de sandsynlige økonomiske konsekvenser af forslaget? Jeg vælger nu at tro det sidste.

Og så leverer de borgerlige regeringspartier en tydelig indikation af, at jeg har ret i min mistanke om de negative konsekvenser af ensidigheden i klimadebatten. Konservatives Per Ørum Jørgensen siger om Lomborg og hans forskning, at

K: Lomborg er en støjsender (Information)
“Jeg har svært ved at tage ham alvorligt – ikke mindst efter at have set det mobile springvandshow, han nu lancerer. Hvis vi lytter for meget til hans fantasifulde påfund, risikerer vi at negligere de kæmpemæssige klimaudfordringer, som vi står over for – og som førende forskere i verden videnskabeligt har dokumenteret.”
- Per Ørum Jørgensen

Man er i sin gode ret til som politiker at indtage en holdning, negativ eller positiv, til en given forskers arbejde og resultater, men at kalde Lomborgs forskning for “fantasifulde påfund” og hans skyfabrikker for et “mobilt springvandsshow” er simpelthen for tykt og lugter langt væk af opportunisme og populistisk flyden med strømmen i forsøget på at score nogle billige points på klimadagsordenen.Venstre (in casu Eyvind Vesselbo), der jo oprindelig gik foran i støtten til Lomborg i oprettelsen af Institut for Miljøvurdering, trækker også i land og vil undersøge, om man får mere medvind for pengene andetsteds… mere miljø, mener jeg!

Faktisk er denne debat et eklsempel på, at DF ikke altid vælger den mest populistiske vej at gå. Klimadiskursen farver enhver snak om miljøet, og det langt nemmeste er immervæk at afvise enhver kritisk forsknings relevans i skarpe vendinger. Det, DF gør, at beskytte og gå i brechen for en forsker, hvis resultater og holdninger strider imod de gængse, kræver politisk mod.

Forresten er min vurdering, at hele diskussionen om DF i regering eller ej er komplet irrellevant. DF ved udmærket godt, at de ingenlunde har interesse i regeringsdeltagelse af adskillige årsager. Først og fremmest vil det give dem et langt mere snævert spillerum til at lege opposition og kritisere regeringen og dens ministre. For det andet risikerer de at ende med tunge og upopulære sager, som på nuværende tidspunkt varetages af ministre fra V og K, hvilket kan mindske deres folkelige appel ganske drastisk. Langt mere givtig er den aktuelle position som magtfuldt støtteparti, der skal tages i ed ved alle større beslutninger og har udstrakt handlefrihed i kritikken af de regerende partier, fordi disse4 er helt afhængige af DF’s støtte i den etablerede parlamentariske situation.

Som Kjærsgaard selv udtrykker det:

Pia Kjærsgaard vil gerne i regering (Børsen)
“Lige nu ligger ministrene længere nede på magtbarometeret end jeg, og det siger, at vi lige nu har stor indflydelse.”
- Pia Kjærsgaard

Hvorfor i alverden skulle hun overhovedet overveje at bytte den position med ministertaburetter? Det sker ikke foreløbig, hvis man spørger undertegnede.