Politik er imidlertid ikke på denne liste, og det må komme som en overraskelse for de politiske kommentatorer, der fylder mere og mere i dansk politik. Disse kommentatorer har, som DSU og VU’s fælles såkaldte “bullshitbarometer” dokumenterer, i de forløbne år fået større og større medieopmærksomhed.

Det er berettiget: deres beskrivelser af magtkampe og taktiske træk i dansk politik er underholdende og dejlig uforpligtende nyhedsdækning, der kan indtages problemfrit, medens man slænger sig på sofaen eller surfer på sin pc, omtrent som sæbeoperaer o.l. i eftermiddagstimerne på TV2 – eller netop sportskommentarer som dem, der publiceres i forbindelse med OL og andre idrætsbegivenheder.

De såkaldte analyser er kort sagt metafor- og farverige beretninger om politik i dagens Danmark på godt og ondt, og sådanne kulørte historier har naturligvis deres plads. Problemet er blot, at de netop kun er kulørte historier, ikke seriøs politisk journalistik.

Deres fremtrædende position i mediebilledet kombineret med den kultdyrkelse, flere kommentatorer har haft held til at skabe om sig selv, afspejler ikke dette forhold. Kommentatorernes tiltagende magt og dominans i den politiske journalistik bør anspore dem til ikke blot at beskæftige sig med de taktiske overvejelser, selve det politiske spils form, men også med spillets indhold, den politiske substans.

Politik er nemlig ikke kun intriger, personspørgsmål, tæl til 90-leg og katten om den varme grød. Politik er ligeledes helt konkrete politiske forslag og udspil, der ikke – som mangen en kommentator ellers rutinemæssigt har hævdet – hovedsageligt er udtryk for, at “regeringen er presset” eller “oppositionen demonstrerer sammenhold”, men derimod udtrykker politikernes interesse for de problemer, samfundets borgere oplever, og deres løsninger.

Netop derfor er et initiativ som Bullshitbarometeret – omend man efter undertegnedes mening godt kunne have fundet på et bedre navn, hvad for eksempel med Varmluftsmåleren, Tomgangsdetektoren eller lignende – yderst velkomment. Det kommer i rette tid (om ikke for sent). Tanken med barometeret er ganske enkelt at give den besøgende muligheden for at anmelde og vurdere en politisk kommentators optræden i medierne på en art lødighedsskala, hvorefter denne vurdering så lægges offentligt til skue.

Man kan nære et lønligt håb om, at det vil være med til at sætte fokus på den forfladigelse af den politiske debat, de senere års mediedækning har faciliteret. Mindre sport, mere substans, tak. Eller som VU’s formand, Jakob Engel Schmidt, og DSU’s mand på samme post, Peter H. Thomsen, ytrer i deres fælles kronik i Berlingske Tidende:

Skru ned for politiske kommentatorer (Berlingske Tidende)
“Skrevne såvel som elektroniske medier skyder vælgerne og demokratiet i foden ved at fokusere på formen frem for indholdet.  [...] mere tid til den politiske journalistik og gå kritisk i dybden med politiske forslag. Hvad taler for og imod et givent udspil? Holder politikerne det, de lover, og er der noget, de glemmer? Alt dette er ganske relevant og langt mere interessant end taktik og spin.”
- Jakob Engel Schmidt og Peter H. Thomsen