Hjort: Thorning-Schmidt er arrogant og gammeldags (Information)
“Det er en lidt arrogant holdning at tro, at man kan sidde på en piedestal inde på Christiansborg og bestemme, hvad der er godt for de enkelte mennesker, og være meget klogere til at leve folks liv, end borgerne selv er. [...] Helle Thorning-Schmidts indgangsvinkel er, at hun vil regulere med udgangspunkt i enkeltsager. Den tankegang er håbløst forældet [...] og vil kun føre til mindre frihed og flere standardløsninger.”

Hvor er det dog i grunden fortrinligt sagt!

Pia Kjærsgaard er inde i en god periode og kritiserer Statens Kunstfonds livsvarige kunststøtte, ligesom jeg også selv har gjort det tidligere i en kommentar, der lægges ud på bloggen her i morgen, men som allerede nu kan læses på Venstres Ungdoms hjemmeside: Sæt pris på kulturen. Den mest rammende kommentar til Statens Kunstfonds livsvarige ydelse (og konceptet statskunst i det hele taget), som de fleste liberale sikkert kan nikke genkendende til, bliver dog givet af sociologen Henrik Dahl, som bemærker det betænkelige i, at statsstøtten til visse kunstprojekter sætter markedskræfterne ud af spil:

Kjærsgaard kontra kunstfonden (Information)
“Jeg synes mere principielt, at det er et problem, at markedet bliver sat ud af spil. I de eksempler, jeg kender til, betyder det bare, at det bliver dyrere og dårligere. Når du sætter markedet ud af spil, om det så er ved produktion af skibe, landbrugsprodukter, billeder eller musik, så skåner du producenterne for kritik.”
- Henrik Dahl

Sådan, hr. Dahl!

Rønn om Danmark: For meget stat og for lidt borger (180Grader)
“Der er alt for meget stat og alt for lidt borger. Hvis man kommer lidt ud over slagordene, så er samfundet i alt for høj grad blevet præget af forkælelse, og alle partier har været med til det. Dét, vi skal have tilbage, er glæden og ansvarsfølelsen overfor sit eget liv, arbejde, familie og samfundet.”
- Birthe Rønn Hornbech

Netop som jeg lancerer Krablog, pøser Birthe Rønn Hornbech vand på min mølle i ret og pligt-diskussionen, jeg nævnte i første indlæg her på bloggen. Det virker næsten som aftalt spil, ikke sandt? Men et er selvfølgelig, hvad man siger – noget andet er, som 180Grader påpeger, hvad man gør.

Leder: For meget snak, for lidt handling (180Grader)
“Det er én ting at gennemskue, at det danske samfund er præget af krævementalitet, hjælpeløshed og uvirksomhed – det er tilsyneladende noget helt andet at gøre noget ved det [...] På et eller andet tidspunkt må de partipolitiske og parlamentariske hensyn vel vige for Birthe Rønn Hornbechs egentlige holdninger. I sidste ende er det jo rent faktisk folketingsmedlemmernes ret at stemme som deres samvittighed og overbevisning byder dem det. Det står i Grundlovens §56, hvis nogen skulle være i tvivl.”
- 180Grader

Ja tak. Naturligvis skal politikerne sige, hvad de gør og gøre, hvad de siger. Det siger – hvis jeg må bruge det udtryk – sig selv. Ikke desto mindre er det at lade sig interviewe med overskriften “Rønn ønsker liberal revolution” mildest talt også et signal, der vil noget, især i en parlamentarisk situation som den nuværende, hvor V og K er afhængige af DF’s stemmer. Dertil kommer, at udmeldingen efter al sandsynlighed er koordineret med Lars Løkke – jo, mon ikke?

I så tilfælde kan udmeldingen måske ses som Løkkes forsøg på at få luftet den i Foghs regeringstid lettere undertrykte liberalisme – på en måde, så det hele ikke falder tilbage på ham selv, når han skal brænde igennem ude i stuerne. Lidt i stil med den kampagne for det personlige ansvar, daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i sin tid lancerede. Kilden til interviewet er som sagt Kristeligt Dagblad:

Rønn ønsker liberal revolution (Kristeligt Dagblad)
“Vælgerne skal vækkes af deres tornerosesøvn ved en liberal kulturrevolution. Danskerne skal opdrages til at tage større personligt ansvar. Forholdet mellem stat og borger er det helt grundlæggende politiske spørgsmål.”

Og det er bare Kristeligt Dagblads indledning. Det er stærke sager!